lørdag den 2. april 2016

Layout | Irland #3

Jeg har haft et par fridage, og hvor har det været dejligt, at have mulighed for at nyde det dejlige april-vejr. Vi har bl.a været en tur i Ribe på photoshoot. Der ligger et par billeder fra turen på Instagram (bare en serviceoplysning, hvis nogen skulle have lyst til at se billeder af domkirken m.v.), og mon ikke jeg lægger et par mere på der.

Billederne på layoutet her, som netop er blevet færdigt, er fra Galway i Irland. Der var et lille streetmarket i byen, den ene dag mens vi var der, og det lykkedes at finde lidt tid til at kigge på sagerne.

Galway, Irland 2015

Med undtagelse af et par rester fra gemmerne og det hvide baggrundskarton, er papiret fra Picturing The World. I november forkælede jeg mig selv, med en Adventskalender fra PTW, hvor pakkerne blev pakket ud fra max. 3 personlige stikord. Mine stikord til Anja var: Lyse, klare farver. Ikke vintage. Gerne rejse/travel/vacation-tema.
Jeg må sige, at Anja fortjener stor ros for pakkerne, for hun har stort set ramt plet med dem. Den smule, som ikke ramte helt plet er noget, som jeg kan bruge til Project Life, så jeg er meget tilfreds.

Som sædvanlig har jeg brugt embellishments fra Freckled Fawn fra nogle af de kits, som jeg har abonneret på.


Den hjemmelavede globus

I sin tid købte jeg nogle Mod Molds forme med rejsetema fra Picturing The World. De har ligget længe uden at blive brugt, men nu har jeg forsøgt mig med silk clay, og jeg er faktisk ganske godt tilfreds med resultatet af mit første forsøg med dem.

Hjemmelavet kompasrose

I samme seance lavede jeg denne kompasrose, - også af silk clay, så det kan godt lade sig gøre at bruge det.

Fortsat god weekend,


6 kommentarer:

  1. Ser så fint ud i opsætning og detaljer, kender slet ikke det der foam clay, men har tit tænkt, at gips da ikke dur til scrap, da det jo kan knække, men foam er nok mere bøjeligt. Perfekt med sådan nogle travel-ting !
    Ribe er bare perfekt til et camera, prøvede det selv for nogle år siden, der er så mange flotte, gamle fotoemner i den by !

    SvarSlet
    Svar
    1. Taarrk Dorit, - ja, Ribe er dejlig, og der er masser af fotomuligheder :-)
      Når foam clay er tørt, bliver det næsten som mosgummi, så jeg tænkte at det måske kunne bruges, og det virker fint.

      Slet
  2. Flot farvestrålende layout. Jeg har slet ikke tænkt, at man kan bruge foam clay til scrap. Er det syrefrit, eller går du ikke op i det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Karina. Det var faktisk også en pludseligt indskydelse at bruge foam clay, og det ser ud til at virke fint, men om det er syrefrit ved jeg ikke. Det er ikke noget jeg så ret meget op i, men nu har jeg spurgt på Scrapsister/FB om nogen ved det. Så må vi se :-)

      Slet
    2. Der er vist ikke nogen der ved, om det er syrefrit, men du har måske allerede set det på Scrapsisters.
      Jeg vil lige rette mig selv her også, det er ikke foam clay jeg har brugt, men silk clay. Som sagt er det ikke noget jeg går så meget op i, så tanken har ikke en gang strejfet mig, - måske man burde tænke lidt mere over det, når man vælger materialer :-) :-D

      Slet