lørdag den 28. maj 2016

Musik i gaden

Da vi sidste sommer besøgte Irland, var vi et par dage i Galway-området. Den ene dag sejlede vi ud til Aran-øerne, og den anden dag kørte lidt rundt ude i Connemara Nationalparken. Vi tilbragte selvfølgelig også noget tid i selve Galway, og der er ikke nogen tvivl om, at musik er noget, der fylder rigtig, rigtig meget i Irland. Da vi fik mulighed for at komme ind og se Trad on The Prom slog vi naturligvis til, det var et fuldstændig fantastisk show og en stor oplevelse, så hvis I skulle få mulighed for at se dette show, kan det varmt anbefales.

Men Irland og også = musik i gaderne, det er simpelthen bare så hyggeligt. På layoutet herunder ses en ung mand med sin banjo, - der var mange penge i hans kasse, så han havde bestemt ikke nogen lille dagløn den dag.


Som jeg flere gange har nævnt, så prøver jeg at få brugt noget af alle de gamle materialer jeg har liggende. Her er brugt noget af en gammel serie fra Echo Park, A Walk in The Park. Jeg blev inspireret af en skitse, jeg fandt på Pinterest (ses nederst i indlægget), til at bruge en masse rester og pynt, så layoutet er nok blevet mere rodet, end mine layouts normalt er, men det skal jo ikke være end hver gang......

Lidt gamle stickers og rester

Igen lidt rester, gamle stickers og en smule fra Freckled Fawn

Og her er så skitsen


Det var alt for nu, I ønskes en fortsat god weekend.


lørdag den 7. maj 2016

International Scrapbooking Day og lidt Project Life

I dag er det International Scrapbooking Day, så hvad er mere perfekt end at lægge lidt på bloggen?! Jeg må indrømme det står lidt sløjt til med at få lavet nogle layouts og jeg er efterhånden nogle uger bagud med Project Life, men heldigvis ikke længere end at jeg kan nå at indhente det.

Uge 13

Uge 14

Selvom det er International Scrapbooking Day har jeg overhovedet ikke rørt mine scrapsager, og dermed heller ikke været til nogen scraparrangementer. Jeg har værnet lidt om min frilørdag, da jeg arbejdede hele sidste weekend og skal af sted i en aftenvagt igen i morgen. Så meget desto dejligere har det jo så været, at vi har haft det mest fantastiske vejr, det har været varmt nok til at smide de lange bukser og sidde i haven og drikke kaffe, så fridagen er nydt i fulde drag.

Hvordan med Jer? Har I været til nogen scraparrangementer i dagens anledning?