Vi har lige haft besøg af min søn, Claus, og hans kæreste,
Maja, i nogle dage. Snakken går jo om løst og fast, når man bor i hver sin ende
af landet, og ikke lige ser hinanden hver dag. Før i tiden snakkede vi meget om
musik, når vi var sammen - både Claus og jeg har altid været glade for at lytte
til musik og har begge en ret varieret musiksmag. For år tilbage spillede Claus
i nogle forskellige bands både i Esbjerg
og i Aarhus.
I går sad jeg så og kiggede på nogle ældre billeder, blandt
andet af Claus og min mor. Vi mistede vores dejlige mormor tilbage i 2000, og Claus
havde et helt specielt forhold til hende. Den skole han gik på, ligger 2
minutters gang fra, hvor hun boede, så han kiggede ind til hende næsten hver dag på vej hjem fra skole.
De gamle billeder gav mig et flashback til en episode, som
fandt sted mens Claus læste i Aarhus. Nu ved jeg, at der er nogen der læser
med her på bloggen, der har hørt historien før, men nu er det jo et
torsdagstilbageblik, så den kommer lige igen.
Under et af vores besøg hos ham sagde han, at der lige var
noget vi skulle høre. Han gik ind på sin computer og fandt et nummer, som hans
band havde indspillet. Det var en dejlig rock-ballade. Da nummeret var næsten
færdigt fortalte han, at det var ham selv der havde skrevet både teksten og
musikken, og at det var en sang til hans mormor.
 |
| Det er en dejlig tekst, synes jeg. |
Egentlig er det sådan et lidt bittersweet flashback, - for jeg blev naturligvis dybt rørt, stolt og glad over, at han skrev en sang til sin mormor, min mor, og har kun gode minder fra episoden, men det er også et flashback til et savnet, dejligt menneske, som ikke er mere.
- Og så måtte den "dumme dreng" jo have en ekstra kæmpe krammer :-)
God Bededaqgsferie.
Vi ses en anden dag.
