Den græsk-cypriotiske del er som de fleste storbyer sydpå med McDonalds, Starbucks, stormagasiner, modebutikker, lokale i shorts og toppe osv. Når man kommer over i den tyrkisk-okkuperede del, er det som at træde ind i en helt anden verden, hvor de fleste kvinder har tildækket hår og mange går i store gevanter, butikkerne handler med typiske lokale varer osv. Bydelen har en kæmpe moské, som vi var inde og se, men noget at det jeg havde glædet mig til, var at komme ind i medinaen og kigge. Det viste sig desværre at være "en tynd kop the" og slet ikke som de medinaer jeg har besøgt andre steder, hvor det sprudlede med liv. Der var mange tomme lejemål og stort set ingen mennesker, ud over de turister, der gik en hurtig tur igennem, da der ikke var meget at kigge på. Der var et par grønthandlere med sparsomt udvalg og lidt andre boder, bl.a. butikken her, hvor jeg tog billedet, hvor man kunne købe snacks som nødder, mandler og søde sager.
Også denne gang har jeg brugt ting fra gemmerne. Papiret er igen fra Chickaniddy Crafts og ellers forskellige embellishments bl.a fra Freckled Fawn (labels, kork globus, orange kamera, bogstavstickers og det store hjerte).
Explore og flyet er stanse ud på Bigshotten |
Endnu et closeup |
Det var alt for nu, I må have en dejlig søndag derude.
Fedt billede at scrappe, det er lige netop sådan nogle fotos, vi scrappere går og tar :-) ...Din beskrivelse af det ene og det andet område viser kulturforskellene ! -Dejlig lyst LO, det ser godt ud med de orange detaljer og dejligt at få brugt noget af det fra lageret !
SvarSletJeg har også været på Cypern og husker også tydeligt den store kulturforskel. Jeg var også i medinaen og har også et billed af den samme butik ( tror jeg ; ) ) Tror det var den største Turkish deligt butik. På mit billed stod min lille søn foran. Jeg havde tænkt mig at lave et layout, hvor titlen hed "i´m in Heaven " ; )
SvarSletDet er et flot layout, du har lavet. Lækre lyse farver. Tak for inspirationen.