mandag den 8. februar 2016

Project Life 2016 | Week #3 and #4

Så kom vi ind i februar, det er vildt så hurtigt tiden går. Jeg synes lige jeg når at blive færdig med ét spread, så skal jeg i gang med at gøre klar til det næste. I dag er turen nået til uge 3 og 4.

Uge 3

Det der fyldte mest for os i uge 3 var, at vores dejlige Lis sov ind. Hun blev 94 og havde haft et langt og godt liv, så det var helt okay. Alligevel var det hårdt at skulle sige farvel til hende - specielt for B., som har været feriebarn i familien siden han var 7 år.

Uge 4

Uge 4 var en dejlig uge, jeg havde et par fridage til gode fra mine julevagter, som jeg fik passet ind, så jeg kunne holde fri 6 dage i træk, åhh.. det var skønt.Ugen bød på tiltrængt afslapning, shopping, frokost på Jensen's Bøfhus og hyggeovernatning af Nicoline. En helt igennem skøn uge.

På spreaded for uge 3 har jeg igen brugt papir fra den gamle månedspakke fra My Scrapbook Nook, lidt washi tape og et par stempler.

På spreaded for uge 4 er brugt papir fra et 15 x 15 paper pad fra Crate Paper og lidt udstansninger. Ja, og så naturligvis bogstavstickers på begge spreads. 

Hvordan går det med Jeres spreads - er I med?

Fortsat god uge 6 :-)




1 kommentar:

  1. Ja ja Kirsten, jeg er med..😊 jeg har fået en ny smart mb. Men jeg synes det er lidt svært med overblikket, når man skal se lo's, så jeg vender lige tilbage, når jeg er på den stationære 😎

    SvarSlet